Om Kährs

Hard-Maple

Canadisk ahorn

Hård og slidstærk.

Cherry

Kirsebær

Skønhed på træerne.


Vi siger nej til tropisk træ

Bæredygtigt og ansvarligt skovbrug er grundlaget for vores aktiviteter. Vi vil kunne garantere, at de træsorter, der anvendes i vores produktion af gulve, stammer fra fuldstændigt lovlige kilder.

På denne baggrund har vi indstillet markedsføringen af træprodukter fra regnskoven – indtil der findes processer og dokumentation, som kan garantere, at tømmer fra regnskoven stammer fra kontrollerede kilder. Som erstatning for disse har vi et sortiment af indfarvede gulve, som skaber den samme effekt som et tropisk trægulv.

Skovrydning truer Jorden

Verdens regnskove er alvorligt truet af fældning i stor skala, hvoraf det meste er ulovligt. Det er også meget svært at forsøge at garantere træets oprindelse, og at det er fældet lovligt, pga. forfalskning af dokumenter og certifikater og udbredt bestikkelse og korruption.

Vi er dog klar over, at lande i den tropiske zone skal have mulighed for at drive bæredygtigt skovbrug med regnskovens træsorter for at kunne udvikle deres lande og økonomier. Vi vil derfor revurdere vores beslutning, når, og hvis, der kan gives fuld garanti for oprindelse. Vi vil desuden fortsat forfølge denne problemstilling i samarbejde med skovbrugs- og miljøorganisationer.

Kährs kræver pålidelige certifikater og garantier

Kährs vælger kun leverandører med et FSC- (Forest Stewardship Council) eller et PEFC-certifikat (Program for the Endorsement of Forest Certification) – eller leverandører, som kan bevise, at deres opkøb af træ er miljøbevidst. Vi opnåede vores første FSC-certifikat i 2005. Vi køber udelukkende fra lande, som er medlemmer af International Tropical Timber Organisation (ITTO), hvor alle medlemmer har forpligtet sig til at arbejde for bæredygtigt skovbrug.

Vi aflægger jævnligt vores leverandører et besøg for at sikre, at de overholder vores etiske standarder.

Download Kährs FSC-certifikat (pdf)