Inspiration

Ash

Ask

Giver liv og lys

Cherry

Kirsebær

Skønhed på træerne.


Tørring: hjertet i processen

At tørre træet er en af de mest vanskelige processer. Her har trægulvsproduktion mange ligheder med dyrkning af andre naturmaterialer, hvor slutresultatet har stor betydning for kvalitet og pris – tænk bare på f.eks. vin eller kaffe.

Tørring er ikke noget, der bare kan fremskyndes. Hver træsort kræver forskellig tørretid. Træets dimensioner og fugtindhold før tørring har stor betydning. Det er en hel videnskab at tørre træ. Kährs benytter to tørremetoder, og eksperter i udviklingsafdelingen arbejder konstant på at forfine og forbedre metoderne.

“Tørringen er den mest kritiske af vores processer. Hvis vi ikke gør vores arbejde ordentligt, vil det få konsekvenser længere nede i produktionskæden. Vi skal ramme den rigtige fugtbalance mellem kernelamellerne og overfladen. Hvis vi ikke opnår den balance, bliver brædderne konkave eller konvekse,” forklarer Torbjörn Lagesson, produktionschef hos Kährs.

Vi har benyttet lufttørring meget i de seneste år, da det giver en god kvalitet. Vi kan ikke lave om på naturlovene!

Torbjörn Lagesson, produktionschef på Kährs savværk
Torbjörn Lagesson

Naturlovene kan der ikke laves om på

Efter opskæring kan fugtindholdet være op til 90 %, men overfladelaget på hvert bræt skal have et fugtindhold på 6 %, når de sættes sammen.

“Vi måler fugtindholdet før, under og efter tørringen for at sikre træets kvalitet, før vi sender det videre,” siger Torbjörn og forklarer, at lufttørring ofte er det bedste, da det giver mindre revnedannelse og misfarvning.

“Vi har benyttet lufttørring meget i de seneste år. Lufttørring er afgørende for en god kvalitet. Det er svært at efterligne lufttørring med en industriel proces. Vi kan ikke ændre på naturlovene!”

I Sverige kan lufttørring kun benyttes fra sidst i marts til midsommer. Klimaet resten af året gør det umuligt at lufttørre. “Lufttørring” betyder tørring til et fugtindhold på under 20 % i træet.