Woodloc® 5S

Woodloc® 5S – hurtigt og nemt at installere

I 2010 lancerede Kährs Woodloc® 5S – en videreudvikling af det førende Woodloc®-system, som Kährs revolutionerede gulvindustrien med i 2000. Woodloc® 5S gør det endnu hurtigere, lettere og mere fleksibelt at lægge et Kährs gulv.

Download Kährs lægningsanvisning – Woodloc® 5S (pdf)

Den hurtigste lægning

Woodloc® 5S har et specielt låsesystem, som er lavet af miljøvenligt kompositmateriale fra overskydende træ. Woodloc® 5S gør lægningen hurtigere og har en fuge, der er omkring 25 % stærkere end sin forgænger. Den nye fuge gør det også muligt at lægge et areal, der er op til 75 % større, uden brug af en dilatationsfuge.

En anden fordel og forbedring er, at brædderne ikke låses, før den næste række lægges. Det betyder, at man kan fjerne en planke fra en række uden at behøve at låse hele rækken op. Oplåsningen er også blevet forenklet ved hjælp af et nyt låseværktøj. Det er desuden blevet nemmere at låse den sidste række, også selvom man bliver nødt til at save den til. Med Woodloc® 5S får brædderne den perfekte placering, når de er lagt. Slutresultatet: endnu et slidstærkt, ekstremt robust trægulv i topkvalitet fra Kährs.

Nedenfor kan du se vores introduktionsfilm med information og tips om hvordan du monterer gulve med Woodloc ® 5S.
Introduktion
Almindelig montering 
Almindelig montering, modsat retning 
Baglæns montering 
Baglæns montering, modsat retning 
Montering af den sidste række 
Monterings tips

Kährs kvalitet: afprøvet og testet

Woodloc® 5S er blevet testet i et temperaturrum og ændrer ikke form ved udsving i den omgivende luftfugtighed eller indeklimaet.

Alle Kährs gulve som er produceret i vores fabrik i Nybro i Sverige får den nye Woodloc® 5S-fuge.

Lægning af Kährs gulve

Det er nemt at lægge et Kährs gulv. Gulvbrædderne forbindes mekanisk ved hjælp af praktisk talt usynlige fuger. Kährs gulve lægges normalt som flydende gulv. Det betyder, at gulvet ikke limes fast til undergulvet, men får lov at “flyde” oven på det. Kährs Woodloc® 5S-gulve kan også limes, hvis der skal lægges store eller komplicerede gulvarealer, eller der er skrappe krav til lydisolering.

Komplette lægningsanvisninger findes i hvert andet bundt. Læs disse grundigt, før du går i gang.

Vær sikker på, at undergulvet er tørt, fladt og stabilt, og fjern eventuelle gamle faste tæpper og lignende. Husk at lægge en dampspærre, hvis konstruktionen kræver det. Beregn, hvor mange gulvbrædder der går til dit gulvareal. Hvis den sidste række er smallere end 30 mm, skal du også save den første række brædder til. Hvis du skal lægge et Kährs gulv med Woodloc®-fuger, bliver arbejdet lettere, hvis du starter med den langside, der har flest døre. Hvis dørene er i rummets kortside, så start hver række brædder ved disse. Brædderne kan lægges både fra venstre og fra højre.

Forberedelser – træ er et “levende” materiale

Træ er det, der hedder et hygroskopisk materiale, hvilket betyder, at det tilpasser sig den omgivende luftfugtighed og trækker sig sammen eller udvider sig efter udsving i indeklimaet. Derfor er det vigtigt at have en dilatationsfuge mellem gulvet, væggen og andre faste genstande. For at gulvet ikke skal opsuge fugt før lægning, er det vigtigt, at pakken først åbnes, når gulvet skal lægges.

For at undgå skader på gulvet er det vigtigt at sikre, at den relative luftfugtighed under og efter lægningen ligger mellem 30 % og 60 %. Rum- og materialetemperaturen skal være mindst 18 °C. Parketgulv skal derfor lægges, når alt andet arbejde er afsluttet, f.eks. når malerarbejde og opsætning af fliser er færdiggjort, og den relative luftfugtighed – RF – på stedet er rigtig.

Vigtigt at huske

Når du vælger et trægulv fra Kährs, skal du huske, at du har valgt et naturprodukt. Hos Kährs bruger vi fotos og gulvprøver som en hjælp til at beskrive brædderne, så godt vi kan. Men du skal være klar over, at bræddernes udseende kan variere fra det, der vises på billederne eller prøverne, og at det ikke er reklamationsgrund. Hvis de pakker, du har købt, indeholder et bræt, du ikke synes om, så lad være med at bruge det. Alternativt kan du save det til og bruge det til at starte eller afslutte med. Af denne grund er det altid op til montøren eller køberen af gulvet at kontrollere, og om nødvendigt fjerne, forkert materiale, før gulvet lægges.

Når brædderne er lagt, regnes du, uanset om du selv eller din håndværker har lagt gulvet, for at have accepteret dem som køber.

  • Kontrolliste for gulvlægning

  • • Et gulv bliver ikke bedre, end underlaget tillader.

  • • Åbn først pakkerne, når de skal bruges, for at undgå fugtabsorbering.

  • • Ved lægning skal temperaturen i materialerne, undergulvet og på stedet være mindst 18 °C.

  • • Den relative luftfugtighed på stedet skal ligge mellem 30 % og 60 %.

  • • Undergulvet skal være tørt, rent, fast og tilstrækkeligt plant.

  • • Bløde, elastiske undergulve skal justeres.

  • • Husk at lægge den rigtige dampspærre.

  • • Skumplastunderlaget, EPS, skal have tilstrækkelig trykstyrke.

  • • Skumplastfilmens tykkelse skal overholde gældende tolerancer.

  • • Fjern eventuelle beskadigede eller defekte gulvbrædder.