Sveriges mest almindelige træ er pioner
Birk kaldes et pionertræ, da det vokser hurtigt frem efter storme, skovbrande eller skovrydning. Birk har en hvid stamme med sorte pletter. Der findes omkring 60 arter af birk. Men det er kun tre af disse, der er oprindeligt hjemmehørende i Sverige, og kun to af disse bruges til møbler og gulvbelægning: vortebirk og hvidbirk. De forskellige birkearter kan krydse sig med hinanden.
Birk er en enboplante. Hanblomsterne – raklerne – er nøgne om vinteren og ligner små 2,5 cm lange larver, der hænger ude for enden af grenene på det nøgne birketræ.
En hårdfør overlever
En stor del af birketræet er faktisk spiseligt, enten råt eller tilberedt. Man kan brygge en te, som er rig på C-vitamin, af bladene. Af plantesaften kan man lave sirup, lige som ahornsirup. Man kan også lade saften gære og fremstille en alkoholisk drik. Birketræets vinterknopper kan spises rå eller kogte. Når det gælder overlevelse, er birketræet en af de 14 vigtigste vilde plantearter.