Livgivende træer

Træer har spillet en vigtig rolle for mennesket i århundreder – der ville sandsynligvis ikke være noget liv på Jorden uden dem. Den luft, vi indånder, stammer fra træernes evne til at optage kuldioxid og afgive ilt. Træer giver os føde, de giver os materialer til at lave redskaber og endda vores boliger af.

Der findes to typer træer: nåletræer og løvtræer. De fleste nåletræer er stedsegrønne og vokser oftest i koldere klimaer. Bortset fra lærketræet beholder stedsegrønne træer løvet hele året. I tempererede egne eller polaregne taber løvtræer bladende om efteråret for at spare på energien i løbet af vinteren. I andre egne af verden, f.eks. tropiske, subtropiske og tørre områder, taber løvtræer løvet i den tørre årstid eller under andre årstider, afhængigt af variationer i regnmængden.

Træets tre dele

Alle træer består af tre dele: rødderne, stammen og kronen. Røddernes funktion er at forsyne træet med vand og mineraler fra jorden, lagre næringsstoffer og forankre træet i jorden. Kronen består af grene og kviste med blade eller nåle. Kronens funktion er at bruge bladene til træets “stofskifte”, nemlig fotosyntese.
Stammens funktion er at holde træet oprejst og transportere vand fra rødderne til kronen. På en varm sommerdag transporterer stammen op til 1 m3 vand op til kronen. Stammen består af cellulose og lignin, som gør den hård. Det er denne hårdhed og holdbarhed, som er relativt nem at bearbejde, der gør træ til et brugbart materiale til gulve, boliger, redskaber, legetøj, møbler osv.

Marv og årringe bestemmer udseendet

Den ydre del af stammen kaldes splintveddet og er normalt lysere i farven end kerneveddet. Der er dog undtagelser som f.eks. gran. Splintveddelen af stammen indeholder meget væske. Kerneveddet er den indre del af stammen og er normalt mørkere end splintveddet, fordi cellerne indeholder harpiks, fedtstoffer osv. Birk og bøg har ikke tydeligt kerneved og kaldes derfor splintvedtræer.

Kerneveddet består af døde celler, og det har et lavere fugtindhold end splintved. En del af stammen består af det, man kalder marven. Marven indeholder lagrede næringsstoffer. Næringsstoffer transporteres til og fra marven gennem stammen via celler, der kaldes marvstråler. Alle træsorter har marvstråler. Marvstrålerne i eg og ask er tydelige, mens de i bøg overhovedet ikke er synlige.

Om foråret, når træerne begynder at vokse, dannes der vårved. Dets store tyndvæggede celler giver træet de bedste vækstbetingelser. Træet vokser langsommere om sommeren, når de mindre, tykvæggede celler, der danner den bærende del af stammen, dannes. Denne proces finder sted i hver vækstsæson. Den gør træet tykkere og producerer nye årringe. Bredden af disse årringe varierer alt efter træsort og vækstbetingelser. Løvtræer har mere sommerved end nåletræer, hvilket betyder, at løvtræer typisk er tættere.

Træ: et ideelt gulvmateriale

Træ er et fantastisk brugbart og alsidigt materiale. Træ har f.eks. meget gode termiske egenskaber. I gamle bygninger brugte man endda massivt træ som isolering.

- Træ er anisotropisk, dvs. at det har forskellige egenskaber i forskellige retninger, f.eks. når det absorberer eller taber fugt.
- Træ er også heterogent, hvilket betyder, at de forskellige dele af det har forskellige egenskaber. Vårved er ikke det samme som sommerved, og træ fra grenene er ikke det samme som træ fra stammen.
- Træ er hygroskopisk, dvs. at det tilpasser sit fugtindhold efter den relative fugtighed i den omgivende luft.
- Træ er også rheologisk, hvilket betyder, at det kan ændre form under vedvarende belastning, og det kan ændre farve over tid.

Træ udvider sig og trækker sig sammen i alle tre dimensioner. Træs anisotropiske og hygroskopiske egenskaber har stor betydning for gulvfremstilling. Det er derfor, at Kährs patenterede flerlagede lamelparketkonstruktion er så vellykket. Træets anisotropiske egenskab udligner træets hygroskopiske egenskab på en enkel, men genial måde.